Så er jeg her igen. Som I kan se, har bloggen fået en ansigtsløftning, jeg ved ikke om det er til det bedre? Men det kan I måske fortælle mig.
Jeg har fået et kamera af fotografen, et Nikon. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme til at interessere mig for at fotografere, men det er altså sket og jeg synes det er spændende. Jeg har meget at lære. Især det med den fjernbetjening. Pludselig kommer jeg til at trykke på knappen og er ikke forberedt. Eller også står jeg og venter og der sker ikke en dyt. Men tiden på udløseren kan indstilles, så det må jeg se at finde ud af.
Jeg har fået et kamera af fotografen, et Nikon. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme til at interessere mig for at fotografere, men det er altså sket og jeg synes det er spændende. Jeg har meget at lære. Især det med den fjernbetjening. Pludselig kommer jeg til at trykke på knappen og er ikke forberedt. Eller også står jeg og venter og der sker ikke en dyt. Men tiden på udløseren kan indstilles, så det må jeg se at finde ud af.
Tiden er en mærkelig størrelse, den kan ikke reguleres med fjernbetjeningen. Mine to dejlige døtre er for længst flyttet hjemmefra. Og jeg kan se hvor hurtigt mine børnebørn bliver store. Om nogle dage bliver den ældste, der er 19 år, student og det glæder jeg mig til. Jeg føler, det var i går, vi sad på gulvet og legede. Nu er han et hoved, måske mere to, højere end mig. Og kan så let som ingenting svinge rundt med sin gamle mormor.
Jo ældre jeg bliver, jo mindre tid har jeg. Måske hænger det sammen med, at koncentrationsevnen ikke er hvad den har været. Jeg kan være timer om at læse min morgenavis. Og når jeg skal ud af døren tager det en evighed, fordi der lige er det ene og det andet der skal gøres. Til gengæld plejer jeg at sige, at der er kommet mere fordybelse. Og det nyder jeg. Jeg tænker tit, om det kun er mig der har det sådan?
Jo ældre jeg bliver, jo mindre tid har jeg. Måske hænger det sammen med, at koncentrationsevnen ikke er hvad den har været. Jeg kan være timer om at læse min morgenavis. Og når jeg skal ud af døren tager det en evighed, fordi der lige er det ene og det andet der skal gøres. Til gengæld plejer jeg at sige, at der er kommet mere fordybelse. Og det nyder jeg. Jeg tænker tit, om det kun er mig der har det sådan?
Jeg havde nogle andre billeder der skulle på bloggen, men dem får i senere. De her er fra påske, hvor jeg faktisk havde planlagt at begynde at skrive igen. Jeg har lige fundet min gamle smukke Kenzo jakke frem og synes, at det er lidt fint med Bitte blusen, der går ned under jakken. Det er også et godt tricks, hvis man har lange bukser, hvor pasformen ikke er ven med bagdelen. Blusen er ikke ny, men gode ting holder. Jakken er som sagt en gammel sag, som jeg ikke kan få sagt farvel til, så det er nok ikke sidste gang den komme på. Og det er heller ikke første gang den er vist. Det var på min gamle blog iWeb.
Men nu er udsalget begyndt og jeg skal se om jeg kan være heldig at finde noget af det HER
Jakke: Kenzo
Bluse: Bitte Kai Rand
Sko: Arche
Bælte: Iro
GOD UGE TIL ALLE
Ingen kommentarer:
Send en kommentar